Hvem kan se sikre filer?

  • Det er udelukkende medarbejdere, der kan tilgå Sikker Fildeling. Forældre og/eller børn, som tildeles rollen ”bestyrelsesmedlem” eller ”kontaktforælder” har dog adgang til at oprette sikre filer samt dele disse med medarbejdere. Bemærk dog, at dokumenterne ikke kan deles med – og derfor ikke vil være synlige for – andre bestyrelsesmedlemmer eller kontaktforældre, ligesom de ikke kan deles med forældre og elever, der ikke har fået tildelt de nævnte roller.
  • Du kan udelukkende oprette sikre filer på grupper, du er medlem af. Den eneste undtagelse er, hvis du er tildelt rettigheden
     ”Sikker fildeling, fuld institutionel adgang”, som du kan læse mere om ved sidste punkt. Når du opretter en sikker fil skal du altid tilknytte en gruppe – fx 0.A. – i feltet ’Omhandler gruppe’. Vær derfor opmærksom på, at når du vælger den gruppe som den sikre fil skal omhandle, har dine kollegaer, som også er tilknyttet den gruppe også adgang til at se filen.
  • Du kan også vælge, at den sikre fil omhandler et specifikt barn. Medarbejdere der er en del af det valgte barns hovedgruppe vil dermed også have adgang til den sikre fil.
     Hvis der ikke er valgt et bestemt barn fra gruppen, knyttes den sikre fil til alle børn, der er i den valgte gruppe.
  • Alle medarbejdere har adgang til alle sikre filer, der er tilknyttet elever i deres hovedgrupper (fx klasser).
  • Med rettigheden ’Sikker fildeling, fuld institutionel adgang’ – kan du se og redigere alle sikre filer på institutionen. En institutionsadministrator eller medarbejder med rettigheden ”håndter brugere”, kan altid fjerne rettigheden fra medarbejderen igen, hvis der ikke længere er grundlag for, at personen skal kunne tilgå den sikre fil.

Hvordan deler jeg sikre filer?

  • Deling af sikre filer er kun muligt indenfor kommunen. I ’Sikker Fildeling’ under ’Dokumenter’, kan du som medarbejder oprette, redigere, uploade samt dele dokumenter med personfølsomt indhold.
  • Du kan vælge at dele dokumentet fra ’Sikker Fildeling’ med andre medarbejdere, som ikke er tilknyttet den gruppe, som filen omhandler, ved at tilføje dem under ’Del med’. Her kan du også vælge, om de valgte medarbejdere skal kunne redigere i den sikre fil, ved at afmærke ’Kan redigere’.